Velkommen til dortea.dk

Tilmeld dig, helt uforpligtende, mit nyhedsbrev, jeg kvitterer med et af Livsprincipperne i din mail. Fremover udkommer nyhedsbrevet hver tirsdag.

FAQ om antroposofisk medicin

Du kan finde Frequently (ofte) Asked (spurgte) Questions (spørgsmål) til vejledning i antroposofisk homøopatisk medicin her:

FAQ

Finder du ikke svar, er du velkommen til at sende mig en mail på kontakt@dortea.dk

Hvad er forskellen på homøopatisk og  antroposofisk medicin?
Ordet homøopati stammer fra det græske ord Homoios, der betyder lignende og pathos, der betyder lidelse, tilsammen bliver det “lignende lidelse”.
Inden for homøopati arbejder man med stærkt fortyndede opløsninger typisk fra 1/10.000 til 1/1.000.000 eller endnu højere.
De homøopatiske principper er enkle og kan beskrives med Samuel Hahnemanns læresætning “similia similibus curentur”. Det oversættes bedst til dansk med “lignende helbreder lignende”. Små doser af et stof kan kurere selvsamme symptomer, som stoffet i store doser frembringer.
Homøopati er en helhedsbehandling. Man behandler ikke sygdommens symptomer, men dens årsag; ikke sygdommen, men patienten.
Antroposofisk homøopati er homøopati fremstillet efter Rudolf Steiners anvisninger.  Det er tale om homøopati som er fremstillet efter nye metoder, der forstærker lægemidlernes virkning, og bygger på en større forståelse af sammenhængen mellem mennesket og naturprocesserne.

Antroposofisk homøopati adskiller sig fra den klassiske homøopati især ved brugen af kombinations præparater, og en anderledes og mere grundig fremstillings metode.

Hvad er homøopati lavet af?
Homøopatisk medicin er fremstillet på udtræk af mineraler, metaller, planter eller animalske stoffer. Disse er fortyndet i vand og ethanol (sprit) eller laktose (mælkesukker).

Hvad betyder D4, D6, D12 og D30?
Midlerne potenseres, det vil sige, at de fortyndes og omrystes (tilføres kinetisk energi, som skaber en belivning) og for hver potensering bliver stoffet mere virkningsfuldt. For hver D-potensering fortyndes én del af midlet med ni dele neutralt emne. Den mest anvendte teknik i Allergica er potensering med fortyndet ethanol.
D6 er en fortynding i forholdet 1:1.000.000, D12 er fortyndet i forholdet 1:1.000.000.000.000 og så videre.
D4 og D6 kaldes lave potenser, D12 kaldes mellem potens og D30 kaldes høj potens. Som hovedregel kan man sige, akutte sygdomme behandles med lav potens og kroniske sygdomme behandles med høj potens.

Ethanol – er det ikke sprit?   
Jo, ethanol er sprit, som vi kommer i præparaterne dels for holdbarhedens skyld, dels bruges det i udvindings processen. De fleste midler har et Ethanolindhold på omkring 19% V/V. Hvis man omregner ethanol indholdet fra en hel flaske, vil det svare til ca. 7,5 g ren alkohol, eller ca. ½ genstand.
Indtager man 30 dråber om dagen (hvad der svarer til typisk dag-dosis) får man ca. 0,15 mg om dagen eller ca. 1/80 af en genstand.

Mennesker, som ikke ønsker eller kan indtage ethanol, kan dryppe dråberne i lidt varmt eller kogt, let afkølet vand, hvilket vil udløse en fordampning af ethanolen, men midlet vil stadig virke.

Hvor mange doser er der i en flaske?
Der er ca. 1200 dråber i en flaske. Ved normal dosis, 10 dråber 3 x dagligt, svarer det til 5 – 6 uger forbrug.

Dosering til børn?
Følg doseringsvejledningen på etiketten eller behandlerens anvisninger. En god rettesnor er dog 1-2 dråber til børn på 2 år eller derunder, 3 dråber til børn på 3 år, 4 dråber til 4 år og så videre. Fra 10 år er det voksendosering.

Hvordan tager jeg akut dosering?
50 dråber (børn: 25 dråber) i et glas vand, som drikkes slurkvist over ½ time, 3-4 gange dagligt, eller 10 dråber (børn: 5 dråber) ca. hver ½ time. Efter afsluttet akut fase fortsættes med den vejledende dosering.

Må jeg anvende homøopati, når jeg er gravid?
Generelt skal man ikke tage medicin når man er gravid, men homøopati er meget stærkt fortyndet og uden følgevirkninger og er derfor på ingen måde skadeligt for et foster.
Du skal dog afholde dig fra udrensende midler og kun tage de styrkende og opbyggende.
Det anbefales også at holde pause, med Bambus comp., 3-4 uger før forventet fødsel, for at undgå unødvendig opstramning af bækkenbunden i den sidste del af graviditeten, hvor bækkenbunden skal blødgøres op til fødslen.
Hvis behandling indenfor denne periode er nødvendig, anbefales det at kontakte sin behandler.
Homøopatisk medicin virker ved at afbalancere kroppens svagheder og aktivere vores evner til selvhelbredelse. Det betyder også, at den medicin du tager imod en svaghed i dit eget system, vil hjælpe dit barn, hvis barnet har arvet samme svaghed.

Må jeg tage homøopati, når jeg ammer?
Det anbefales at du afholde dig fra udrensende midler og kun tage de styrkende og opbyggende.

Må små børn få homøopati?
Ja, da homøopati ikke giver bivirkninger, kan selv helt små børn tåle medicinen, men det er altid en god idé at rådføre sig med en behandler, inden man starter en behandling af sit barn. Find evt. en behandler her på hjemmesiden. Klik på landekortet ”find butik/behandler”.
Børn kan være følsomme, start derfor altid forsigtigt.
Følg doseringsvejledningen på etiketten eller behandlerens anvisninger.

Hvordan giver man dråber til helt små børn?
Man opløser/fortynder medicinen i lidt vand, suger den op i en 2 ml. sprøjte (uden nål) og sprøjter den ind i barnets mundvig.

Hvilke reaktioner eller følgevirkninger kan jeg forvente?
Homøopatisk medicin har ingen bivirkninger, da de er meget stærkt fortyndede. Selv allergikere kan tåle homøopati med indhold af det stof, som de er allergiske overfor.
Dog kan indtagelse af homøopatiske lægemidler i starten udløse førstegangs-forværring. Denne forværring er velkendt og velbeskrevet og kaldes en førsteforværring. Den er et udtryk for, at lægemidlet har aktiveret en helbredelsesproces i kroppen og at kroppen forsøger at skille sig af med sygdommen.

Ved tegn på kraftig førsteforværring bør indtagelsen af lægemidlet stoppes i 1-2 dage, eller indtil forværringen er aftaget helt.
Derefter påbegyndes behandling igen, dog med nedsat dosering og langsom optrapning.
Under længerevarende udrensningsforløb kan der også ske en opblussen af gamle symptomer, fysiske så vel som psykiske, da kroppen får mulighed for at rense ud i alle de forskellige lag af blokeringer, så balancen kan genskabes.

Hvor længe skal man tage midlerne?   
Det er meget forskelligt, hvor længe en behandling varer, afhængigt af antal og styrken af symptomer. Ved gamle og/eller kroniske lidelser skal der ofte længerevarende behandling til (typisk 3-6 måneder). Helbredelse sker på flere lag, så der skal undervejs vurderes ud fra personens symptomer.

Ved akutte lidelser kan man holde, når symptomerne er væk. Vær opmærksom på at der ved akut behandling er hyppigere dosering af lægemidlet. Midler til bestemte problematikker kan man tage mens problemet står på f.eks Argentit comp. som tages når man har feber.

Hvordan tager man homøopati?
Homøopati tages forskudt fra mad, drikke, tandbørstning og heller ikke lige før eller efter at du har røget. Du kan tage dråber direkte i munden eller i lidt vand. Hold det gerne i munden 1 minuts tid, inden du synker. Indholdet af ampuller kan suges ind i munden. Sukkerkugler, tabletter og pulver opløses under tungen. Lægemidlet tages i den dosering, som din behandler har anbefalet, eller som det fremgå af etiketten.

Kan man tage flere præparater på én gang?
Vi anbefaler ikke mere end 3-4 comp. midler, da det er bedst med så få som muligt – vær hellere mere præcis med at finde det rette præparat.

Kan man blande dråberne i samme glas vand?  
Det bedste er at lade være, da medicinen giver meget fine impulser til din krop, jo færre impulser ad gangen, jo renere er impulsen. De kan tages separat med kort tids mellemrum.

Hvordan opbevarer jeg homøopatiske lægemidler?
De kan opbevares ved almindelig stuetemperatur og bør ikke udsættes for direkte sollys. Desuden bør de ikke placeres tæt på mobiltelefoner, fjernsyn, computere eller andet med magnetisk stråling. De bør ligeledes ikke opbevares på/i metalhylder/-skabe.

Kan man tage homøopati sammen med almindelige lægemidler?
Ja, det kan man godt. Da homøopati kun indeholder meget små mængder af indholdsstoffet, er det ikke noget, som kan gå ind og interagere med lægeordinerede midler. Erfaringen viser, at når den homøopatiske behandling virker, kan det give mulighed for, i samråd med lægen, at skære ned på og med tiden evt. ophøre med den læge ordinerede medicin.

Er der særlige forholdsregler ved indtagelse af homøopati?
Som udgangspunkt nej. Det er dog godt at give dig selv tid og ro til, at din krop kan bearbejde og udskille det, som er årsagen til dine symptomer (og det er her vigtigt at være opmærksom på, at det ikke nødvendigvis kun er fysisk). Hvis der sker en for kraftig reaktion ved indtagelse af de homøopatiske midler, kan du tage nogle dages pause, så din krop ikke bliver stresset og derefter starte op igen med en lavere dosering. Se i øvrigt også ”Må jeg anvende homøopati, når jeg er gravid?”..

Skal jeg tage det homøopatiske præparat resten af livet?
Da homøopati stimulerer kroppen til selvhelbredelse, tages homøopati i den periode, det tager kroppen at rette op på ubalancen. Da mange symptomer stammer fra en livsstil, som ikke svarer overens med kroppens behov, kan symptomerne komme tilbage, såfremt der ikke ændres i dette. Det vil så naturligvis kræve en fornyet stimulering af kroppens kræfter.

Kan dyr behandles med homøopati?
Alle Allergica’s homøopatiske lægemidler er godkendt både til human og veterinær brug.
Generelt gælder dosering til veterinær brug som følger:

Medicin som flydende NORMAL DOSIS         AKUT DOSIS
Små dyr 0-10 kg ½ ml 2 gange dagligt ½ ml hver ½ time indtil mærkbar bedring indtræder
Mellem dyr 11 – 150 kg 1 ml 2 gange dagligt 1 ml hver ½ time indtil mærkbar bedring indtræder
Store dyr fra 151 kg 1 ml 2-3 gange dagligt 1 ml hver ½ time indtil mærkbar bedring indtræder

Flydende medicin på flaske, gives ved at anvende en 2 eller 3 ml plastiksprøjte ved at presse spidsen af sprøjten ned i dråbetælleren, vende flasken og trække den angivne mængde op. Herefter gives medicinen ved at sprøjte indholdet (uden nål), ind i munden på dyret.

Medicin som pulver
(måleske er indlagt i glasset)
NORMAL DOSIS         AKUT DOSIS
Små dyr 0-10 kg ½ ske 2 gange dagligt ½ ml hver ½ time indtil mærkbar bedring indtræder
Mellem dyr 11 – 150 kg 1 ske 2 gange dagligt 1 ml hver ½ time indtil mærkbar bedring indtræder
Store dyr fra 151 kg 1 ske 2-3 gange dagligt 1 ml hver ½ time indtil mærkbar bedring indtræder

Pulver, gives direkte i foderet eller på en godbid

Medicin som ampul NORMAL DOSIS AKUT DOSIS
Små dyr 0-10 kg ½ ampul hver 3.dag ½ ampul op til 2 gange dagligt indtil mærkbar bedring indtræder.
Mellem dyr 11 – 150 kg 1 ampul hver 3.dag 1 ampul op til 2 gange dagligt indtil mærkbar bedring indtræder.
Store dyr fra 151 kg 1 ampul hver 3.dag 1 ampul op til 2 gange dagligt indtil mærkbar bedring indtræder.

Ampuller, åbnes ved først at ryste væsken i flaskehalsen ned i flasken, og derpå knække halsen af. Herefter sættes en længere nål på en plastiksprøjte og medicinen i ampullen trækkes op i sprøjten. Fjern nålen af sprøjten og medicinen gives direkte i munden på dyret.

Medicin som globuli NORMAL DOSIS         AKUT DOSIS
Små dyr 0-10 kg 5 kugler 2 gange dagligt 5 kugler hver ½ time indtil mærkbar bedring indtræder.
Mellem dyr 11 – 150 kg 10 kugler 2 gange dagligt 10 kugler hver ½ time indtil mærkbar bedring indtræder.
Store dyr fra 151 kg 10 kugler 2-3 gange dagligt 10 kugler hver ½ time indtil mærkbar bedring indtræder.

Sukkerkugler, gives direkte på hånden, i en godbid eller i foderet.
Vær opmærksom på at de beskrevne doser er vejledende, og din dyrlæge eller veterinære vejleder kan anbefale anden dosering.

Anvendelse til produktionsdyr bør ske i samråd med en dyrlæge.

Hvor kan man købe homøopatiske lægemidler?
Hos mig på Bioklinik direkte eller pr. mail, i Helsekostbutikker og i visse Matas butikker.

Hvorfor vælge Allergica’s cellesalte?
Allergica’s cellesalte er lavet på udtræk af de rene krystaller (naturligt forekommende mineraler) og har derfor en høj biologisk optagelighed. Derfor er de klart at foretrække, frem for kemisk producerede cellesalte.

Er homøopati godkendt i Danmark?
Alle produkter fra Allergica er lovlige at forhandle i Danmark og Norge. Homøopatiske lægemidler skal ikke igennem en registreringsproces som almindelig lægemidler. Derfor skal vores produkter forsynes med følgende pligttekst:
”Homøopatisk lægemiddel uden godkendte terapeutiske indikationer. Konsulter en læge hvis symptomerne ikke forsvinder ved brug af lægemidlet”. Dette betyder ikke, at Homøopati ikke virker men blot at man ikke kan få godkendt homøopati til bestemte sygdomme.