Velkommen til dortea.dk

Tilmeld dig, helt uforpligtende, mit nyhedsbrev, jeg kvitterer med et af Livsprincipperne i din mail. Fremover udkommer nyhedsbrevet hver tirsdag.

Hvad er en 1:1 session?

I en 1:1 session stiller jeg skarp på dig, og så taler vi om, hvordan du kan komme videre på en let og nærende måde – uanset hvad du kommer med.

  • Er du i en relation, du ikke trives i?
  • Undre du dig over, hvor kærligheden bliver af?
  • Er gnisten, og passionen, på selve livet på laveste blus?
  • Skal vi se på, hvad der står i vejen for at realisere dine karrieredrømme?
  • Har du brug for jeg stiller ind på dine mindreårige børn, så du kan støtte dem bedst?
  • Mangler du forslag til hvordan du optimerer din virksomhed, så det både er sjovt, og du tjener penge?

Eller

  • Har du brug for  jeg tager kontakt til åndeverdenen, og spørger til en hilsen fra en kær afdød til dig?

Online booking knap

1:1 session

En session er aldrig en spådom, men handler om råd, forslag, og vejledning til det du står med.

Jeg stiller mange opklarende spørgsmål fordi jeg er uddannet Master coach hos Manning Inspire, stiller skarpt og intuitivt fordi jeg er Clairvoyant konsulent fra Gertrud Berlon, og kommer med mange gode råd fordi jeg har en stor livserfaring og er Spirituel mentor fra Christine Ejlvig. Så en session hos mig er ikke nødvendigvis i en bestemt form, hvor du selv skal finde alle svarene. Hos mig ser vi på, hvad der skal til for, at du kan tage dit næste skridt.

Vi kan starte med clairvoyance, hvor jeg beskriver, hvad jeg opfanger til dig – om dig, herefter vi taler sammen om det du har brug for.

Eller:

Vi taler direkte sammen fra starten, og under hele samtalen stiller jeg ind på dig, så du går ud ad døren med konkrete forslag til, hvordan du kommer nærmere din mål og ønsker.

Vidnesbyrd:

“Der er et liv før og et efter man har mødt Dortea”.

Kristian Bennetsen, Partner – JB Equity.

*********

“Hej Dortea. Mange tak for en fantastisk oplevelse.

Med venlig hilsen.

Malene H. Egelund. Administrations- og økonomichef”

*********

“Kæreste Dortea, jeg vil bare lige sige dig tak.

Du fik da virkelig sat mine udfordringer med familien op i et perspektiv så jeg kunne se, hvad det egentlig handlede om. Nu har jeg sluppet alt det er slet ikke kom mig ved, og det føles som jeg er blevet 50 kg lettere. Det er rigtig rart og nu går jeg bare og tænker over, hvad jeg kan finde på vi skal tale om næste gang – for jeg har booket en ny tid hos dig. Du sagde at det var okay, så det gjorde jeg straks jeg kom hjem.                        

På glædelig gensyn Helle Mattesen”

**********

“Kære Dortea. Jeg er så taknemmelig for at hilse på min smukke søn i Himmelen. Jeg kommer hos dig om et halvt år igen. Kærlig hilsen Karen Simonsen”

I mine sessioner er det kun dig, mig og Universet der er tilstede, med mindre du har booket en session til et barn under 18 år, da er du som forældre, eller pårørende, også velkommen.

Forløb

Ønsker du at arbejde dybere med dig selv, eller skal jeg hjælpe dig med din virksomhed, vil jeg anbefale du booker 3 sessioner med max. 4 uger i mellem hver session, og alle 3 sessioner indenfor en periode på max. 5 måneder.

Du sparer 250,- pr. session, omvendt skal du betale samlet for 3 sessioner.

Forløbet er personligt, og løber max. over 5 måneder. Du kan frit vælge dine sessioner til at være på Fanø, Dragør, Skype eller mobil, der ingen refusion ved udeblivelse, jeg har reserveret tiden til dig. Du kan også vælge alle 3 tider på samme dag, eller en dobbelt-tid + en enkelt, gør det der føles bedst for dig i forhold til de ledige tider i kalenderen.

Book dine 3 sessioner på Online booking knap,  send mig en mail med dine datoer, så sender jeg dig en samlet faktura.

I online-kalenderen ses alle ledige tider for de kommende 3 måneder, og omkring den 1. hver måned lægges de næste nye tider ind. Kan du kun finde to ledige tider, skriver du bare til mig, og så finder du den 3. tid til den første.

Jeg ved, der muligvis ikke er så mange ledige tider i kalenderen, det er “Først til mølle”, jeg har ikke flere tider end dem, der vises i kalenderen, jeg kan ikke trylle med tiden, selvom det ellers ville være sjovt at kunne. Det eneste jeg kan fremtrylle er akuttider i et mindre antal…

Vi har alle intuition

Nogle gange er det bare svært at finde sin indre stemme. For mig handler livet om at leve i harmoni, have det sjovt og nyde det undervejs – også når der er bump på vejen. Livet behøver ikke være ren knokleri. Jeg kan hjælpe og guide dig i 1:1 sessioner, og på mine kurser.

Jeg bestræber mig altid på, at formidle det jeg får til dig på en meget ærlig, kærlig og healende måde.

Book din tid på:

Online booking knap

Du er velkommen både på Fanø i Nordby, i Dragør og online på Skype eller mobil.

  • Ønsker du en tid på Fanø? Klik her

  • Ønsker du en tid på Skype? Klik her

  • Ønsker du en tid i Dragør? Klik her

Jeg skriver ikke op til afbud, da det heldigvis er så sjældent det sker.

Akut-tid

Weekender, helligdage og akuttider er + 100%. De tider er ikke i kalenderen, da må du lige sende mig en mail: kontakt@dortea.dk, tak.

Eneste mulighed for at springe ventetiden over og få en tid inden for en uges tid er når du booker en akut-tid. Jeg skubber andet tilside i min kalender og gør plads til dig. Vær opmærksom på at prisen på en akut-tid er dobbelt op.

Par-session

Par-sessioner er til jer, der vil have et meget bedre forhold, med en mere harmoni og balance mellem jer. Jeg kan hjælpe jer med, at se hinanden fra nye og kærlige sider.

Jeres første sessioner vil altid være hver for sig, så vi kan få afklaret hvor I hver især står.

Business-sessioner

Har du egen virksomhed kan jeg hjælpe dig med, hvordan du finder ind til dit unikke og autentiske koncept og potentiale. Du er velkommen uanset om du er i opstart eller godt på vej i din karriere.

Se lidt mere om erhvervs-sessioner her

Husk, vi kommer ikke langt i en enkelt-session, jeg vil anbefale du booker dobbeltid. Medbring din laptop, eller bestil din tid som en Skype-session, så får du mest mulig ud af sessionen.

Find din tid her:

Online booking knap

Dit kæledyr

Vis mig et foto med af din hund, kat eller hest, så stiller jeg også gerne ind på dit kæledyr i din session. Til Skype/mobil sessioner må du gerne maile fotoet på forhånd.

Dit barn

Har du et barn under 17-18 år, som du gerne vil have vejledning omkring, kan jeg også hjælpe dig. Jeg kan via dine energier give dig råd og vejledning til dit barn. Er barnet over de 18 år, læser jeg ikke deres “dagbog”.

Børn der har mistet en forældre, kan have stor glæde af en session, hvor jeg tager  kontakt til åndeverdenen på en meget børnevenlig måde. En session til et ungt menneske kan være med til at skabe ro, klarhed, forståelse og er meget healende.

Tavshedspligt

Jeg har naturligvis 100 % tavshedspligt.

En session er ikke en behandling, men en dialog, mellem dig, mig og det spirituelle Univers.

Se handelsbetingelserne her

Jeg glæder mig til at gå vejen sammen med dig – i dit tempo.