Velkommen til dortea.dk

Tilmeld dig, helt uforpligtende, mit nyhedsbrev, jeg kvitterer med et af Livsprincipperne i din mail. Fremover udkommer nyhedsbrevet hver tirsdag.

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet bekræfter du at have læst og accepteret vores betingelser for udsendelse af nyhedsbrev. Du kan altid afmelde dig igen på linket i de nyhedsbreve der sendes ud. Læs vores cookie- og privatlivspolitik her.

Sjælerejse

Læs her om Sjælerejse, og længere nede på siden om private husrensninger.

Kunne tænke sig at rejse tilbage til et tidligere liv?

Hvorfor er du som du er i dag?

Har du en blokering eller angst du ønsker at finde ud hvorfra den stammer?

Hvorfor tage en sjælerejse?

Der kan være mange grunde til at ønske at rejse tilbage i tid f.eks. for at forstå en bestemt følelse i dette liv (f.eks. angst, traume eller mindreværds følelse). En anden grund kan være at du ønsker at opleve eller genopleve, hvor du boede og hvilken familie du hørte til før dette jordeliv. Hvilket job og liv du havde, og f.eks. hvordan du døde. Du kan have din helt egen grund, og den taler vi om når du er her.

Du  forbereder dig egentlig bedst ved bare at tænke over hvorfor du gerne vil tage en sjælerejse.

“Tusind tak Dortea.
Det var også super dejligt at se dig, og trygt og rart med dig ved min side på min sjælerejse.
Filerne virker fint. De var dog blevet sorteret fra som spam, så der gik lidt tid inden jeg fandt på at se efter dem der.
Jeg kan mærke at jeg skal have tid til at lande på oplevelsen, og jeg glæder mig til at lytte til rejsen igen.
I nat drømte jeg at jeg var passager på en ekstrem vild køretur i jeep i mudret og utilgængeligt terræn. Med min vejleder som chauffør. Det siger vist alt. Jeg kan trygt læne mig tilbage og følge med ?.

Tusind tak for i går og ha det godt.
Knus Charlotte”

Hvordan foregår det?

Når du er her, taler vi lidt om, hvordan det rent praktisk kommer til at foregå så du ikke bliver overrasket undervejs,så du bare kan ligge på briksen og slappe af, nyde og opsamle alle indtrykkene. Når den praktiske forklaring er på plads, starter selve rejsen, som optages til dig.

På nogle sjælerejser kommer der mange fakta som f.eks. familienavne og årstal, og på andre sjælerejser er det mere rejsen i følelserne, der er det væsentlige.

Selve sjælerejsen tager 60 -80 minutter. Når tiden er gået vil du måske føle det som du lige har sovet, men ellers vil du føle dig helt frisk. Dog anbefaler jeg, at du holder resten af dagen rimelig fri, så du har tid til at tænke over din oplevelse og lade den lande i dag. Jeg afsætter 110 minutter samlet til introen og forklaringen, selve sjælerejsen og afslutningen.

Er en sjælerejse noget for dig?

Hvis du har lyst og er nysgerrig, så ja.

Hvis du kan følge, og kan lide mine guidede meditations og visualiserings cder, så kender du min stemme, og det er nogenlunde på samme vibration din sjælerejse finder sted. Er du ikke sikker på det er noget for dig, bør du lade være.

En sjælerejse er ikke hypnose, du er fuld bevidst om hvad du siger og gør under hele sjælerejsen, men ofte slipper du blokeringer undervejs fordi du får set på noget dybt i dig selv. En sjælerejse er meget healende.

Du skal være minimum 18 år for at kunne foretage en sjælerejse hos mig. Og tilstede er der kun du og jeg – og dine åndelige rejsevenner når du rejser.

Hvor ofte kan man tage på sjælerejser?

Det er ret individuelt. Nogle tager en enkelt sjælerejse for at prøve, hvad det er, mens andre syntes de gerne vil have flere detaljer, eller forsøge at komme endnu længere tilbage i de tidligere liv. Jeg anbefaler at der går minimum 1 måned mellem hver sjælerejse, så du lige har tid til at tænke over oplevelserne.

Bestilling og betaling:

Du booker din Sjælerejse direkte online, her kan du se hvornår første ledige tid er. Du bestiller din Sjælerejse som en 1:1 session dobbelttid.

Online booking knap

Jeg har tider på hverdage kl. 14.00, 15.00 og 16.00 på Fanø.

Kl. 10.00, 11.00, 12.00 og 13.00 i Dragør.

Vi kan ikke gøre det på Skype, da det vil blive lidt underligt, hvis vi mister forbindelsen undervejs…

Pris:

Dkk 1.800 /110 minutter på Fanø.

Dkk 2.300 /110 minutter i Dragør.

I kommentarfeltet, hvor du booker din dobbelttid til sjælerejsen, må du gerne skrive at det er en sjælerejse du ønsker.

Glæder mig til at ønske dig god tur tilbage i dit liv.

******************************************************************************************

Privat husrensning:

  • Har du lyst til at finde ud eller forstå hvad, der rumsterer og hvem der eventuelt er på besøg i dit hjem?
  • Kan du fornemme at der er “nogen” uden at du rigtigt kan se dem?
  • Eller har du bare lyst til at gøre din boligs energi bedre og mere opløftende?

Du finde mange svar i min bog:  “Spøger det?.

Bogen indeholder mange gode brugsanvisninger, og forslag til hvad du selv kan gøre.

spoegerdet

Min kalenderen er meget booket, og det er jeg selvfølgelig meget taknemmelig for, men det betyder, at jeg ikke har meget tid til, at kører ud til husrenselser, derfor vil jeg anbefale at du læser min bog “Spøger det? hvis du føler dig lidt udfordret i dit hjem.

Jeg skrev bogen “Spøger det?” fordi jeg tror at hvis du er en af dem, der fornemmer åndelig aktivitet, så er du sikkert også en af dem, der selv kan bringe ro og balance ind i billedet igen. Det kræver bare du er i rimelig god (“normal”) psykisk indre balance.

Giv det et helhjertet forsøg, og lad dig positivt overraske over, at du faktisk selv kan.

Vil du hellere have jeg besøger dig, er du selvfølgelig velkommen til at sende mig en mail så finder vi en tid. Ventetiden med Fanø som udgangspunkt er ca. 8-12 uger.

Når der er åndeligt besøg eller åndelig aktivitet i en bolig eller f.eks. i din stald, kan det give sensitive mennesker og dyr ubehag som f.eks. koncentrationsbesvær, søvnbesvær, træthed, indre uro, angst, og man kan føle sig drænet for energi og med det følger ofte sygdom. Derfor er det en god idé at forsøge at skabe en bedre energi og balance både for de to- og firbenede.

Med min bog “Spøger det? under armen, og med lidt øvelse skal det nok lykkedes for dig at bringe åndelig aktivitet i ro og måske også finde ud hvem der er på åndelig besøg – især hvis du har tillid til at du kan og lytter til de impulser der kommer til dig undervejs.

Øver dig kan du sikkert blive så god, at du også kan rense dine venners huse. Det vil de elske dig for, fordi der er brug for dygtige husrensere.

Reference fra en glad gårdejer – efter en husrensning:

“Hej Søde Dortea.
Synes det er gået rigtig godt efter du har været her… Jeg synes jeg sover bedre.. De drømme jeg ofte har, er svære at huske nu her, og jeg kan sove bedre hvis jeg tager en lur en formiddag, det har jeg haft problemer med før, fordi hovedet køre rundt selvom jeg sover… så på den måde har det ihvertfald hjulpet meget. Så det er super dejligt.. 
Er også begyndt at male lidt i huset, efter min farmor mente jeg skulle flytte mere ind… Så jeg bevæger mig langsomt frem. 
Efter du har været her, er min store hund Boss blevet meget opmærksom på ham manden tror jeg. Han går ofte amok og gøer helt vildt henne ved døren hvor du kom ind, så ved ikke om manden er begyndt at gå forbi oftere, eller hvad det lige er der er med ham. Hvordan kan det egentlig være at hunden fornemmer ham, kan han se ham, eller hvordan fornemmer den ham?? (Ja, kære Erik, her vil jeg jo foreslå du læser min bog “Spøger det?” kh Dortea)
Synes det har været super skønt med besøg af dig, og det har ligesom rettet nogle ting ind, i form af at man ved hvem der render rundt her, og den slags.. Det hjælper på det, så nu går jeg og snakker lidt med manden, så må vi se om han høre mig…

Kærlig hilsen
Erik Fredeslund”

Reference fra en glad mor- efter en husrensning:

“Hej Dortea.
Herhjemme går det faktisk rigtig fint. Vi har fået byttet om på værelserne som du forslog til husrensningen. Jeg har flere gange taget en snak med min søn omkring den uro han mærkede og jeg synes faktisk at han nu igen er et velfungerende barn. Han får ingen rysteture, ingen uro, og han kan være alene hjemme. Den afdøde farfar, han kalder selv oldefar, er stadig hos os, men nu er han også med ham overalt hos hans far, skolen, og hos kammeraterne og han har det rigtig fint med det.

Så tusinde tak for alt din hjælp det har været lærerig og en stor hjælp for os som familie.

Kærlig hilsen
Annisette”

Hvad koster en husrensning?

Fra Dkk 3.000 (forfatter honorar er uden moms).

Når jeg bestilles til en husrensning påregner jeg arbejdstiden fra jeg tager hjemmefra til jeg er hjemme igen. Herunder kan du se pris-specifikation med h.h.v. Dragør og Fanø som udgangspunkt inkl. udgifter til benzin, slidtage på bilen samt færgebillet når Fanø er udgangspunktet.

Pris-specifikation for 60 minutter hos dig fra Fanø:

15 minutters ankomsttid før færgeafgang
15 minutters færgetid
30 minutters kørsel til location/dig.

60 minutter hjemme hos dig.

30 minutters kørsel hjem
15 minutters ankomstid før færgeafgang
15 minutters færgetid

180 minutter /3 timer i alt.

Er transporttiden til og fra dig kortere, og med 3 timer som udgangspunkt, har jeg bare længere tid hos dig inklusiv i prisen.

Prisen dækker benzin og slidtage på bilen samt færgebillet (Dkk ca. 200).
Ovenstående pris dækker befordring til f.eks.: Esbjerg, Tjæreborg, Varde og Ribe. Max. 45 km fra Fanøfærgen. Ved mere end 1 times kørsel fra Fanøfærgen kommer der tillæg på Dkk 500 pr. påbegyndte ½ time.

Pris eksempel til Haderslev:

Fra Fanøfærgen 103 km og en rejsetid 1,5 time og et hjemmebesøg på max. 1,5 time pris 3.000,- + 1.000,- i tillæg = 4.000,-

Pris-specifikation for 60-110 minutter hos dig fra Dragør:

30 – 60 minutters kørsel til location/dig.

60 minutter hjemme hos dig.

30 – 60 minutters kørsel hjem.

180 min./3 timer i alt.

Er transporttiden til og fra dig kortere, og med i alt 3 timer som udgangspunkt, har jeg bare længere tid hos dig inklusiv i prisen.

Fra Dkk. 3.000 inkl. 25% moms. Prisen dækker benzin og slidtage på bilen.

Ved mere end 1 times kørsel fra Dragør kommer der tillæg på Dkk 500 pr. påbegyndte ½ time.

Sagt mere enkelt: Min timepris er den samme som på klinikken = 1.000,- pr. påbegyndte time.

Betaling:

Dkk. 3.000,- Betales når datoen for hjemmebesøget fastsættes. Evt. tillæg for kørsel eller hvis du ønsker hjemmebesøget forlænget, betales på selve dagen.

Hjemmebesøg tilbydes primært med start kl. 11.00 – og ikke senere end kl. 15.00.

OBS!

Prisen inkludere ikke private sittings. Og jeg ønsker ikke at blive filmet, eller på anden måde optaget undervejs, med mindre vi har en klar aftale inden vi mødes, tak.

Du skal booke mig fordi du har tillid til mit arbejde, og ikke fordi jeg skal overbevise nogen om noget.

Hvis du har hunde i boligen, er det en stor fordel at de ikke går med rundt mens jeg arbejder, for de har det med at “tale” og det kan godt tage noget af tiden fra selve husrensningen. Efter runden i huset kan vi sagtens inddrage hunde eller fx. heste hvis du ønsker det.

Min sensitive næse kan ikke lide røg, så ingen cigaretrøg mens jeg er i boligen, tak.

Betalingsbetingelserne er som var dette et kursus, læs derfor venligst handelsbetingelserne, så der er helt klare linjer inden du bestiller, tak.

Send mig venligst en mail på kontakt@Dortea.dk og forklar ganske kort, hvad du ønsker husrensningen skal dreje sig om, tak.

Vores aftale:

For at lette planlægningen og for at vi har klare aftaler mellem os, vil jeg gerne at al kommunikation foregår pr. mail, tak. Send en mail hvis du spørgsmål og når du ønsker vi skal aftale en tid.

 

PS. Jeg har ikke lyst til at hjælpe ved husrenselser, hvor andre medier har været inde over. Hvad, andre medier, danske eller udenlandske, siger og gør, hverken kan eller ønsker jeg ikke at forklarer eller redegøre for. – Det må du selv spørge dem om, tak for din forståelse.