Velkommen til dortea.dk

Tilmeld dig, helt uforpligtende, mit nyhedsbrev, jeg kvitterer med et af Livsprincipperne i din mail. Fremover udkommer nyhedsbrevet hver tirsdag.

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet bekræfter du at have læst og accepteret vores betingelser for udsendelse af nyhedsbrev. Du kan altid afmelde dig igen på linket i de nyhedsbreve der sendes ud. Læs vores cookie- og privatlivspolitik her.

dortea.dk

Spirituel mentor, Clairvoyant og Business Coach

Velkommen til dortea.dk

Tilmeld dig, helt uforpligtende, mit nyhedsbrev, jeg kvitterer med et af Livsprincipperne i din mail. Fremover udkommer nyhedsbrevet hver tirsdag.

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet bekræfter du at have læst og accepteret vores betingelser for udsendelse af nyhedsbrev. Du kan altid afmelde dig igen på linket i de nyhedsbreve der sendes ud. Læs vores cookie- og privatlivspolitik her.

Bøger

To uger på Caminoen

ANMELDELSE AF “TO UGER PÅ CAMINOEN” AF DORTEA UGGERHØJ

Som inkarneret pilgrim har jeg læst rigtig mange pilgrimsbøger; ja nærmest slugt dem i snesevis. Når der så dukker én ny op, som “To uger på caminoen” af Dortea Uggerhøj, skal der noget til for at begejstre én. Men det lykkes nu ret fint for Dortea. Jeg har spekuleret på, hvorfor det lykkes, for umiddelbart ligner bogen rigtig mange af de øvrige caminofortællinger, der er på bogmarkedet. Måske har jeg fundet svaret. Dortea har nemlig skrevet sin pilgrimsbog i fin kombination af såvel ægte, naturlige følelser af både glæde og smerte undervejs – som praktiske råd og anbefalinger til kommende pilgrimme – og sidst men ikke mindst er der tilsat en stor portion spiritualitet og åndelig klogskab.
Netop spiritualiteten er rigtig god at have med på sin vandring; fordi hovedet efter de første hårde dage hurtigt føles ret “tomt” for tanker og lige dér er det rigtigt effektivt at arbejde med sig selv og sine skyggesider. I øvrigt har man ikke så meget andet at skulle gøre, når man bare går og går, så det passer fint ind i pilgrimmens hverdag at få tænkt over sit liv og måske få iværksat nogle ændringer og tilpasninger, så man går ad den rette vej – også når man kommer hjem igen.

Som førstegangspilgrim bliver Dortea hurtigt ramt af caminoånden, her citat fra bogen, side 47: “Her er en fantastisk stemning. Når bare jeg ikke bevæger mig, nyder jeg det alt sammen. Det er noget ganske særligt. Jeg ved, jeg aldrig kommer til at glemme dette øjeblik. Det er som at se den her indre film, det hele sker lige foran mig, og på en eller anden måde er jeg hende, der bare betragter. Meget underligt, meget spændende.”

På trods af de typiske smerter og vabler kommer Dortea fremad og nyder pilgrimslivet. Det er som regel sådan, at man både elsker at gå og benene vil stadigt fremad; samtidigt med at man har lyst til at stoppe og bare blive en alm. turist. Dortea beskriver det således i bogen side 63: “Allerede nu, efter så få dage, kan jeg mærke, det kræver noget at stå op hver morgen, pakke rygsækken, og sætte den ene fod foran den anden, igen, igen. Men samtidig fylder følelsen også af at ville gå. Det er ret komplekst.”

Dortea formidler levende sin nysgerrige tilgang og sit generelle mod på at leve livet. Hun har konstant antennerne ude og analyserer både sin egen vandring; men kan heller ikke lade være med at bruge sine meget synlige claire voyante evner flere gange undervejs og hjælpe nogle af de pilgrimme, som hun møder. Hun opdager også, at man meget let får svar på sine egne spørgsmål, mens man går (citat side 137): “Dagene er fyldte med aha-oplevelser, der er ikke længere noget, der overrasker mig. Næsten hver eneste gang jeg får en tanke, eller har tænkt på et spørgsmål, så er svarene kommet lige umiddelbart efter. Det er lidt underligt. Eller måske ikke. Jeg er vant til at bruge min intuition på daglig basis, både i forhold til mig selv, og til mine klienter, men at svarene kommer så hurtigt, og så direkte, det er helt vildt. Tanke og svarprocessen er ligesom speedet op. Måske er der virkelig noget med, at den spirituelle energi er så meget højere her under Mælkevejens stjerner.”

Dortea har fra starten haft sin intention med bogen: “Jeg vil ikke skrive en bog til dem, der har gået turen mange gange, og det er ikke en rejseguide. Det skal være en bog til dem, der overvejer at tage turen, og det er en bog til dem, der måske ikke selv har lyst til at gå turen, men som har lyst til at tage på caminoen sammen med mig, i min rejsebeskrivelse.”

Intentionen er lykkedes. Det kan kun anbefales at læse “To uger på caminoen” – både hvis man selv overvejer at ville tage afsted – men også, hvis man blot har lyst til at følge Dortea i tankerne. Man er med på turen skridt for skridt, dag for dag, når man læser – og man mærker, tænker og føler caminoen fra alle dens sider både på krop og sind.

Som jeg og mange andre får Dortea også caminoen i blodet (citat side 208): “Nu sidder jeg i gaten og stirrer tomt ud i luften. Jeg er virkelig blevet forelsket. Caminoen har sat sine spor i mig, og hvis man siger, at kærlighed gør ondt, så erkender jeg gerne, at jeg først syntes caminoen var ond, men derefter er det nærmest blevet til et afhængighedsforhold.”

Som ligeså afhængig af dét at gå – så håber jeg, at bogen får rigtig mange læsere, og at de også vil komme op af lænestolen og få lyst til at gå. Det er sundt at gå – sundt at overveje sit liv – sundt, berigende og styrkende at være ”sin egen kvinde” på caminoen.
Dortea får den sidste kommentar, citat fra bogen side 194: “Jeg tænker over, hvor svært det bliver at fortælle om turen til nogen, der ikke har gået turen. Der er sket noget ganske særligt, vi er sikkert de samme mennesker, men bare overhovedet ikke alligevel. Jeg har aldrig nogensinde været på noget kursus, der har forvandlet så meget i mig, som de sidste to uger har gjort.”

Caminoen – en forvandlingsproces, der bare rykker! Læs bogen – eller lyt til den, mens du går.
Du bliver klart klogere under læsningen – og kommer formentlig til at gå med et nydelsesfuldt lille smil om munden med Dorteas velskrevne ord i dine ører.

Anette Riis, pilgrim – februar 2018

Har du lyst til at vide, hvordan jeg kom fra sovende krop til det liv jeg lever i dag med clairvoyance, forfatterskab og rejser så skal du klikke her for at se bogen “I selskab med ånder”