Velkommen til dortea.dk

Tilmeld dig, helt uforpligtende, mit nyhedsbrev, jeg kvitterer med et af Livsprincipperne i din mail. Fremover udkommer nyhedsbrevet hver tirsdag.

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet bekræfter du at have læst og accepteret vores betingelser for udsendelse af nyhedsbrev. Du kan altid afmelde dig igen på linket i de nyhedsbreve der sendes ud. Læs vores cookie- og privatlivspolitik her.

Smugkik fra “To uger på Caminoen”

Følg med i min skriveproces på bogen:

Nogle hundrede meter længere fremme kan jeg se, stien bliver til grusvej igen. Gult grus. Og, der er hun jo, pilgrimsdamen. Jeg begynder så småt at få respekt for den her Camino, kan jeg mærke. Den opsluger fodfolket. Jeg syntes det lyder lidt underligt, at sige pilgrim. Gad vide, hvornår man er pilgrim?

Kommer forbi en lille bondegård, i forhaven gror vin, røde druer, og to mænd går og plukker. De lægger druerne i store kasser, som de stabler på en ladvogn bag en lille røde traktor. Jeg nikker til dem, de smiler og råber begge:
“Buen Camino”. Alle er så flinke. Landskabet er smukt, og jeg snegler mig af sted.

Jeg kan tydelig mærke, jeg ikke er helt nede i tempo indeni. Og pludselig slår mit hjerte nogle ekstra slag, da der står tre kæmpe store hunde og glor på mig. Jeg forsøger at lade som ingenting, men selvfølgelig gør de, lige netop da jeg går forbi dem. Jeg bryder mig virkelig ikke om store hunde, især ikke kæmpehunde. De her ligner næsten ponyer og der hænger savl ud af deres mundviger. Jeg kan meget bedre lide de bittesmå skødehunde, og sender lige en kærlig tanke til mine to små chihuahuaer derhjemme. Jeg kommer heldigvis levende forbi hundene og går over en bro, ser mig tilbage, hundene står stadig og glor efter mig.

Nu går det opad igen. Vejen deler sig, og jeg håber virkelig på en gul pil. Men denne gang er det en stenpil. En venlig sjæl før mig har lagt små sten på vejen, så de danner en stenpil. Jeg har tillid til, at det ikke bare er en, der har lagt sten for sjov. De næste par kilometer er landskabet ret fladt, så fladt at jeg langt, langt fremme kan se noget, der ligner en lille landsby, men ingen andre pilgrimme…

Didgeridoo i baggården
På vej ind i den lille bjergby, der viser sig at være Villares de Orbigo, kører nogle store sprinklere. Jeg går gennem vandstrålerne, det er forfriskende. Det er et par og tyve grader nu. Jeg træder på en stor, gul pil på vejen. Jeg er på rette vej. Jeg har valgt ikke at gå efter et kort men efter pilene, og jeg har heller ikke downloadet et rutekort eller en App. Jeg har kun min lille grønne fra ”Spain is More” med og de par linjer, der står der i den om hver sted, er ikke mange. Jeg vil læse i den hver aften, inden jeg skal sove. Mere information tænker jeg ikke jeg har brug for, jeg er her ikke for at blive klogere på byerne, men på mig selv.

Byen ser meget forladt ud, vinduesskodderne er lukkede til på næsten alle husene, kun de gule pile på vejen og husmurene viser, at her færdes pilgrimme. En mand står og ser på mig, da jeg går forbi. Han nikker. Han gøede da i det mindste ikke. Her sker absolut ingenting.

…….

Du må gerne skrive en kommentar, hvis du har lyst jeg læser den med glade. Kh Dortea

14 Comments

  1. Gitte den 8. februar 2018 kl. 16:12

    Kære Dortea
    Jeg glæder mig meget til at læse resten, jeg føler næsten at jeg får ved siden af og ser tydelige billeder af de du beskriver. Det må være en helt særlig oplevelse at gå på Caminoen.
    Knus Gitte

    • Dortea Uggerhøj (tidligere Berg-Jensen) den 21. februar 2018 kl. 17:46

      Stort højt og rungende tak for hjælpen, søde Gitte, du kom da i den grad til at gå med på Caminoen. Og nu ses vi jo snart til kursus igen Kh D

  2. Anita Fyhring den 9. februar 2018 kl. 14:30

    Har lyst til, at læse mere ?? ….venter spændt ?
    Dejligt med en personlig beskrivelse og af en man kender. Vi er to der går med planer og tanker om, at skal en tur denne vej.
    Hvilken årstid ville være, at foretrække ? Forår eller efterår
    Kh. Anita

  3. Dorthe Andersen den 9. februar 2018 kl. 17:51

    Kære Dortea, uha den er spændende. Jeg glæder mig til flere appetizere. ? og endnu mere til at læse hele bogen. Stort knus Dorthe

  4. Anne Jette Bæk den 9. februar 2018 kl. 22:59

    Hej Dortea
    Det gi’r mig lyst til at læse mere 🙂
    Kh Anne Jette

  5. Britt Mejdal den 11. februar 2018 kl. 11:41

    Det lyder vildt spænden og levende gjort. Jeg glæder mig til du er færdig med at skrive bogen, så vil jeg læse den. En drøm jeg selv har at går noget af Caminoen lige pludselig knus Britt ??

  6. Berit Korsholm Pedersen den 21. februar 2018 kl. 9:38

    Kære Dorthea
    Jeg synes det lyder spændende, og får lyst til selv at komme af sted, og gøre som dig, følge din intuition. Caminoen dukker jævnligt op, mon det bliver den, eller et andet sted? Det bliver, helt sikkert.Jeg har været på min egen rejse siden 2011, det har været vildt, jeg er nået til at komme videre af den spirituelle vej.
    Jeg læser dine nyhedsbreve det giver mig altid et eller andet med 🙂

    • Dortea Uggerhøj (tidligere Berg-Jensen) den 21. februar 2018 kl. 17:33

      Tak Berit, det er jeg glad for, jeg skriver jo netop til dig 😉 Hvis du ikke allerede har købt bogen til pre-salgs prisen, så gør det og så poster jeg til lige så snart det er muligt. Jeg tror bogen vil inspirere dig til en Camino så “Buen Camino” til dig

  7. Betina den 27. februar 2018 kl. 12:21

    Hej Dortea.
    Det er rigtig godt skrevet og man kan næsten se sig selv i landskabet i den måde du har skrevet på. Og jeg kan næsten ikke vendte med selv en gang at skulle prøve kræfter med caminoen. ?
    Meget billedligt ?
    Glæder mig til at læse bogen.

  8. Tina x Knudsen Hansen den 28. april 2018 kl. 12:59

    Kære Dorthea

    Jeg gik selv på Caminoen 2017 og har valgt igen at tage en del af den i år igen -man bliver afhængig og det er skøn skøn læsning som vækker minder indeni mig ????????
    Tak for smug kigget ?

Efterlad en kommentar