Velkommen til dortea.dk

Tilmeld dig, helt uforpligtende, mit nyhedsbrev, jeg kvitterer med et af Livsprincipperne i din mail. Fremover udkommer nyhedsbrevet hver tirsdag.

To uger på Caminoen

Kunne du tænke dig, at gå Caminoen i virkeligheden, eller bare i dine tanker?

Find ud af det i min helt nye bog. Kom med…

Bestil “To uger på Caminoen” som e-bog HER

Bestil “To uger på Caminoen” som paperback HER

Om bogen:

To uger på Caminoen er endnu en bog, hvor Dortea lukker os helt ind i sin verden, og gør det, som mange andre bare drømmer om. I denne bog er vi med på El Camino Francés fra León til Santiago de Compostela. Tanker, udfordringer og oplevelser beskrives, så det føles som at være med på turen.

* Bliver man virkelig en bedre udgave af sig selv af at vandre?

* Er vandring blevet det nye sort, og en nymodens dille?

* Hvorfor går mere end 200.000 pilgrimme om året på Santiago de Compostela?

Er der noget om, at fordi man angiveligt går på ruten under Mælkevejens stjernebillede, så er det meget spirituel? Bliver man gladere af at gå? Dortea er spirituel mentor, clairvoyant, forfatter til 4 andre bøger og business coach, og sætter hele tiden barren højt for holde sig selv vågen på det, der rører sig. Derfor satte hun sig for at finde ud, hvad en lang gå-tur gjorde ved hende, og købte sine første vandrestøvler.

Caminoen blev i den grad en udfordring og en øjenåbner for Dortea, og en af de største rejseoplevelser, og den vildeste personlige rejse, hun nogensinde har været på.

To uger på Caminoen er ikke en rejseguide om, hvad du skal se undervejs, men en rejsebeskrivelse med inspiration til din vandring uanset, hvor du går hen. Og Dortea er nemlig ikke længere i tvivl:

Der sker virkelig noget når man går: ”Buen Camino”

Softcover med flapper.

216 sider

ANMELDELSE AF “TO UGER PÅ CAMINOEN” AF DORTEA UGGERHØJ

Som pilgrim har jeg læst mange pilgrimsbøger. Når der dukker én ny op, som “To uger på caminoen” af Dortea Uggerhøj, skal der noget til for at begej­stre én. Det lykkes fint. Dortea har skrevet sin pilgrimsbog i en kombination af ægte følelser af både glæ­de og smerte – og praktiske råd til kommende pilgrimme – og har derudover tilsat en portion spiritualitet og åndelig klogskab.

På trods af smerter og vabler nyder Dortea pilgrimsli­vet. Benene vil stadigt fremad; samtidigt med at man har lyst til at stoppe. Dortea beskriver det i bogen s63: “Allerede nu, efter så få dage, kan jeg mærke, det kræver noget at stå op hver morgen, pakke rygsækken, og sætte den ene fod foran den anden, igen, igen. Men samtidig fylder følelsen også af at ville gå.”

Dortea formidler levende sin nysgerrige tilgang og sit generelle mod på at leve livet. Hun analyserer sin vandring – og bruger sine synlige claire voyante evner til at hjælpe andre pilgrimme. Hun opdager, at man let får svar på egne spørgsmål, mens man går (s137): “Dagene er fyldte med aha-oplevelser, der er ikke længere noget, der overrasker mig. Næsten hver ene­ste gang jeg får en tanke, eller har tænkt på et spørgsmål, så er svarene kommet lige umiddelbart efter. Det er lidt underligt. ”Måske er der virkelig noget med, at den spirituelle energi er så meget højere her under Mælkevejens stjerner.”

Dortea har en intention med bogen: “Jeg vil ikke skrive en bog til dem, der har gået tu­ren mange gange, og det er ikke en rejseguide. Det skal være en bog til dem, der overvejer at tage tu­ren, og det er en bog til dem, der måske ikke selv har lyst til at gå turen, men som har lyst til at tage på caminoen sammen med mig, i min rejsebeskrivelse.”

Intentionen er lykkedes. Det kan anbefales at læse “To uger på caminoen” – både hvis man selv overvejer at ville tage afsted – men også, hvis man blot har lyst til at følge Dortea i tankerne. Man er med på turen skridt for skridt, dag for dag – og man mærker, tænker og føler caminoen fra alle dens sider.

Som jeg og mange andre får Dortea også caminoen i blodet (citat side 208): “Nu sidder jeg i gaten og stirrer tomt ud i luften. Jeg er virkelig blevet forelsket.”

Jeg håber, at bogen vil få mange læsere, og at de også vil få lyst til at gå. Det er sundt at gå – at overveje sit liv – berigende og styrkende at være ”sin egen kvinde/mand” på caminoen.

Dortea skriver s194: “Der er sket noget ganske særligt, vi er sikkert de samme mennesker, men bare overhovedet ikke alligevel. Jeg har aldrig nogensinde været på noget kur­sus, der har forvandlet så meget i mig, som de sidste to uger har gjort.”

Caminoen – en forvandlingsproces, der rykker! Læs bogen – eller lyt til den, mens du går. Du bliver klogere – og kommer til at gå med et nydelsesfuldt lille smil om munden med Dorteas velskrevne ord i dine ører.

Anette Riis, pilgrim – februar 2018

……………………………………………………

“To uger på Caminoen” udkom 1.april 2018

Bestil din signerede eksemplar her (klik) – så sendes den direkte til dig. 199,- + kun 25,- i forsendelse = 225,-

Vejl.udsalgspris i din lokale boghandler 199,-

……………………………………………………

BOGANMELDELSE

Kære Dortea. Tak for turen ?

Med tårer rendende ned af begge kinder, læses de sidste sider af dine erindringer og refleksioner fra 2 uger på Caminoen. Mer, mer skriger mit sind vidst…  Eller også afspejler de tårer blot, glæde og taknemmelighed over at få lov til at være din”følgesvend”, for sådan føler jeg det som læser ret hurtigt.   

Pga dit hudløse ærlige “Dortea sprog”, mærker jeg dig hele vejen, og spejler mig personligt, i mange af dine refleksioner, og måden du beskriver dine følelser og mødet med de mange forskellige sjæle og skæbner på vejen. 

Det har været vidunderligt, lærerigt , yderst underholdende og berigende for mig at “gå der ved din side”. For mig som mor til to små pus på 2 og 4 år, er der ikke meget tid og overskud til at tage ud på lange gåture mere som før, og da slet ikke 2 uger eller 1 måned afsted på Caminoen lige pt…meeen drømmen er stor, min krop og sind higer efter den tur – jeg ved bare, at det SKAL jeg jo, en gang når tid er…Jeg ved nu også, at min Camino tur kommer før end jeg regner med, og især fordi jeg igennem dig nu har smagt på det…

Mine noter til Dorteas camino bog: 

Allerede efter få sider, er jeg vild med Dorteas måde at flette små eftertænksomme, lærerige refleksioner ind som fx: “Jeg ser , hun ser , at jeg ser”. Fedest, er hel med på hva hun mener.

På skønneste vis, får hun også givet læseren mange gode “Dortea fif” til at blive i tilliden til sig selv, den høje vibration, fx i sætninger som: “ Der er meget jeg ikke ved, men jeg ved de svar jeg har brug for altid kommer når de skal” , jeg siger bare yes yes, lige præcis da.

Min energi løftes, og min sjæl varmes når hun skriver følgende:

“Vi ser hinanden og verden alt efter hvad vi har med os i rygsækken” bum, præcis og jeg ser bare mig selv med armene i vejret.

Dortea kalder sig selv for “en bjergged med bind for øjnene”- dejlig befriende humor hele vejen, på hver en side ?? Giver en vældig motiverende læselyst.

Jeg bliver så glad og nærmest rørt, når hun skriver:

“Må man godt gå i sit eget tempo gennem livet- JA det må man godt eller:

“Vi går alle vores egen camino, med lidt eller meget bagage.

“Det vi bemærker omkring os er ofte noget der kalder på at blive set på i det indre”. Ak ja, hvis flere blot ku tá den ind.

Og så lige en af mine total karma ynglings:

“Det vi selv sender ud, får vi også tilbage. Sender vi positive tanker ud, bliver vi mødt i positivitet. Går vi rundt og er triste eller sure, møder vi andre i nogenlunde samme sindsstemning. Og sådan er det med alt andet, lige tiltrækker lige. Og opdager man det ikke, er det muligvis fordi man ikke er ”vågen” i det der foregår omkring en. Selvfølgelig er der noget om, at lige børn leger bedst, men når modsætninger mødes kan det slå gnister, og noget nyt kan smelte sammen, har du tænkt over det?

Jeg må bestemt rose Dortea for at være fantastisk til at udøve “selvhealing”, og for mig, sund og ærlig erkendelse. Istedet for at bruge energi på at “skamme” sig da kroppen siger fra, ligger hun hurtigt skammen fra sig, og ret hurtigt har kroppen det bedre, sikkert fordi hun er så god ved den, ja, som hun ofte skriver: “Alle går deres egen Camino” og som hun selv sikkert ville have sagt, så kommer hun gang på gang så smukt fra A til B.

Jeg føler nærmest jeg selv har gået ved hendes side, og er vild med den tone og det frie sprog hun bruger, jeg kan sagtens genkende Dorteas ånd, og hendes jeg i bogen,  hvilket gør, at jeg føler mig dejlig “hjemme” der sammen med hende.

Det er skønt at Dortea vælger at beskrive hendes kommende mand på så mange forskellige, og meget kærlige måder som fx.: kæresten min, min elskede m.m. – det er også for mig, med til at skabe et dejlig kærlig, ærlig og meget personligt flow i bogen.

Bogen emmer af varm og god humor, jeg morede mig godt undervejs, og ka lige høre Dorteas stemme sige: “Efter en nat, der har været god, og overraskende stille inde fra naboen, føler jeg mig frisk som en havørn. Eller jeg skulle måske hellere sige, frisk som en bjergged.”

Og: “Jeg kan mærke, at når jeg kommer hjem, vil jeg ikke alene blive bedre til at lytte, jeg vil blive bedre til at lytte til det, der ikke bliver sagt. Jeg vil lytte til historien bagved, det er den der er spændende“.  Interessant refleksion, fra en kvinde, der rent faktisk lever af, at gøre netop dette.

– da Dortea på en af bogens sidste sider skriver: “Mest af alt føler jeg mig hjemme i mig selv”, ved jeg præcis hvilken følelse hun har der; det er nemlig noget af det hun kan, denne skønne kvinde, hjælpe os andre til at føle os hjemme i vores eget legeme på alle planer, og hvor er det så bare en gave, at hun i denne bog vælger at dele alt hun selv må igennem for at opnå den ro at komme hjem, til sig selv.

Jeg er bestemt både motiveret, “trænet”og guidet godt i både livets vej, se muligheder og i selve Caminoen.

Tak fra Malene Ahrenkiel Nielsen