Velkommen til dortea.dk

Her kan du tilmelde dig nyhedsbrevet. Det handler om spiritualitet og det jeg ikke skriver om andre steder. Ved tilmelding får du gratis min meditation: ”Ved havet” som både kan bruges til børn og voksne. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet bekræfter du at have læst og accepteret vores betingelser for udsendelse af nyhedsbreve. Læs vores cookie- og privatlivspolitik her.

dortea.dk

Spirituel Business Coach, Clairvoyant & Forfatter

Et glas vand.

Vil du læse et meget personligt brev? Jeg har fået det fra en af mine skønne klienter, og har fået lov at dele det. I morgen skriver jeg i nyhedsbrevet om at lande i sig selv, og det kan gøres på mange måder. Her får du en vild inspirerende måde at skrive på. Jeg nyder den slags skæve og ærlige måde ordne kommer ud på og som de lander …

Et glas vand.

Et glas vand er flere hundrede dråber vand samlet i et glas. Tilsættes bare en enkelt dråbe farve i glasset til vandet, vil det påvirke alt vandet, og det vil skifte farve.

Mit vand i mit glas har en tildens til hurtig at skifte farve, og blive påvirket af hvad farve omgivelserne har i deres vandglas, og så bliver der tilsat dråber magen til i mit.

Jeg er særlig sensitiv, og jeg bliver derfor hurtig påvirket af omgivelserne omkring mig. Er de i godt humør, bliver jeg nemmere glad, er de sure, bliver jeg nemmere trist. Den farve som er mest koncentreret og i øjenfaldende, har jeg det med at tilsætte i mit vandglas, bare en enkelt dråbe er nok til, jeg bliver påvirket. Bare et splitsekund, jeg er sammen med et andet menneske, som for eksempel er hidsig, er nok til jeg kan mærke en påvirkning ved mig, gør jeg ingenting. Og det er ofte de personer, som er mest følelsesladet, jeg bliver først og mest påvirket af. Så derfor skal jeg virkelig tænke over, hvad der er, jeg lukker ind.

Det jeg opsøger, vil også være det, jeg bliver fyldt op af. Men tankevækkende er det, at de mørke farver er meget mere dominerende end de lyse. Der skal meget lys farve til at opveje en mørk. Det er opsigtsvækkende at et stressehormon, som går ind under en af de mørke farver, er 60 gange stærkere end et glædeshormon, som har en lys farve. Bliver jeg påvirket af et stresshormon, skal jeg minimum have tilført 60 gode og lyse oplevelser til mit glas med vand, for at den mørke farve ikke helt tager overhånd. Den lyse farve har det med at forsvinde i mængden, og der skal hele tiden tilføres mere for at mit vandglas kan være i gode balance. Og har jeg fået en mørk farve ned i mit glas med vand, er det ikke nok for mig bare at få lyse farve tilsat ved lejlighed, jeg skal selv ud og opsøge mange lyse og glædelige øjeblikke, jeg kan ikke bare læne mig tilbage, og vente på de kommer til mig.

Med mindre jeg kommer et låg på mit glas med vand, og virkelig tager mig sammen, og nægter alle de mørke farver at blande sig med mit vand.

Med minde jeg virkelig tager mig sammen og prøver at lukke af for alt det negative rundt omkring mig, og kun tager del i livets glæder.

Det er en meget stor udfordring helt at lukke af for det, da jeg er født som et føle menneske. Det kan lade sig gøre, men i og med jeg er særlig sensitiv, skal jeg være meget påpasselig. Som udgangspunkt er det med at gå efter det mest positive selskab og opsøge lyse øjeblikke, da det er der, jeg har det bedst, og får den bedste påvirkning.

 

Efterlad en kommentar