Velkommen til dortea.dk

Her kan du tilmelde dig nyhedsbrevet. Det handler om spiritualitet og det jeg ikke skriver om andre steder. Ved tilmelding får du gratis min meditation: ”Ved havet” som både kan bruges til børn og voksne. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet bekræfter du at have læst og accepteret vores betingelser for udsendelse af nyhedsbreve. Læs vores cookie- og privatlivspolitik her.

dortea.dk

Spirituel Business Coach, Clairvoyant & Forfatter

Historien

Min historie kort:

Så kort den nu lader sig gøre her. Der er mere historie + CV på min profilside.

Født i Esbjerg i 1963. Barndom på Fanø. Uddannet ridelære. Godt 4 år som destinationschef og 2 år som stewardesse. Da jeg blev 30 flyttede min daværende kæreste og jeg fra hinanden. Vi boede i Dragør. Vi var ikke rigtig uvenner, men kunne på den anden side heller ikke rigtig finde ud af, hvordan vi skulle være sammen. Vi boede sammen i 5 år, og inden da været on and off kærester i godt 4 år. Vi er begge to stærke individuelle personligheder med stærke meninger, og vi havde ikke indsigten til at få det til at fungerer.

20 år senere mødes vi igen, til en meget kær fælles vens, vores fælles Gudbarns fars, bisættelse. I de 20 år har vi kun set hinanden en gang, til vores Gudbarns konfirmation. Vi havde på ingen måde haft kontakt, måske nok i tankerne, og her taler jeg kun for mig selv.

Den dag til bisættelsen blev noget sovende vækket i os begge. Vi krammede, holdt i hånd og trøstede hinanden. Et enkelt kys var alt det blev til, og der skulle til.

I alle årerne har jeg på en eller anden måde vidst, han er manden i mit liv. Jeg vidste det fra første gang vi mødtes, da jeg var 21 år, ny grøn rejseleder i Tjæreborg Rejser. Hver en celle i min krop har vidst det, jeg havde bare ikke regnet ud, hvordan eller hvornår det ville komme til at ske, at vi skulle mødes igen.

Hver eneste gang, og det er nok 8-10 gange, jeg har været til en clairvoyance hos nogen af verdens bedste medier på Arthur Findley Collage i England, har de talt om jeg ville (gen)finde kærligheden i mit liv, trods underlige omveje og jeg vidste ikke helt, hvad de mente. Hver gang undrede jeg mig. I dag ved jeg, hvad de så når de stillede ind på mig. I dag er vi så heldige, at vi genfandt kærligheden og valgte at blive ægtefolk.

Selvom vi begge ved, det er meningen vi skal være sammen, nyde hinanden og blive gamle sammen er det ikke ensbetydende med, at vi rejser gennem livet, uden der er vejstrækninger med ret meget støjende vejarbejde. Vi er faktisk som de fleste andre par.

Da vi gik fra hinanden, der lige inden jeg blev 30, læste jeg: “Kvinder er fra Venus, og mænd fra Mars” af John Gray, og fortalte om bogen til min dengang kæreste, hvortil han svarede:

“Hvorfor læste du ikke den bog for længe siden?”

Ja, hvorfor gjorde jeg ikke det? Fordi jeg ikke havde mødt den bog før, fordi jeg ikke kunne spå, fordi jeg ikke vidste, jeg ville komme til at savne ham, jeg vidste heller ikke, hvordan vi kunne få et parforhold, der nærerede os begge. Og fordi jeg troede græsset var grønnere et andet sted…

Vi grinede, og lige der tror jeg vi begge forstod, hvor forskellige vi var, vi ville hinanden, men anede ikke, hvad vi skulle gøre andet end at give slip på hinanden…

 

Hele mit liv, har jeg vidst, jeg har super skarpe “antenner”. Jeg fornemmer, og opfanger, ikke kun det der bliver sagt, men også stemninger og vibrationer af andres. Som barn kunne det være meget uforståeligt, som voksen ret frustrerende.

Der er mange måder at undgå, at lytte indad på. Fra jeg var 32 til knap 40 var jeg bl.a. i et forhold, der var så usundt for mig. Jeg lukkede ned, det blev nærmest til selvsabortage, 30 smøger, 5 mars bar og 2 kander kaffe blev en del af hverdagen. Jeg lægger ikke ansvaret fra mig, jeg kunne have valgt anderledes, men nogle gange er det for svært at tage det nødvendige første skridt. Min fysiske krop sagde fra, jeg gik i desperation til en clairvoyant for at få hjælp, og det blev vendepunktet for mig.

Jeg tog skridtet, sætte min indre GPS mod nye horisonter. Jeg flyttede tilbage til min fødeø Fanø, begyndte at se indad, leve sundt og hjælpe andre med deres udfordringer. Vi fortjener alle det bedste i livet.

I dag har jeg en kæmpe rygsæk fyldt med livserfaringer, og ved jeg, hvad jeg ønsker af livet og lever mit liv efter at det skal være fyldt med: Glæde, ro og nydelsen.

I dag ved jeg, hvad der skal til når jeg, eller vi, lander nede i en grøft. I dag hjælper jeg andre med at se deres vej, deres mulighederne og potentialer, for hvor ville det have skønt, om jeg havde vidst, hvor jeg skulle have søgt hjælp og guidens da jeg stod med håret i postkassen og ikke kunne se skoven for bare træer.

 

Helt super kort:

Jeg har aldrig lært, hvordan man får et tæt passioneret og kærligt forhold, hverken til mig selv eller til andre til at fungerer. Jeg har aldrig haft redskaberne. Det har aldrig været på skoleskemaet, selvom jeg syntes det burde.

Jeg har haft en meget kærlig barndom, men kan også se mange spejlinger til mine forældres liv og to skilsmisser.

Alt for mange lever ulykkelige og ensomme, enten alene eller i forhold. Vi har brug for rollemodeller, der kan give os værktøjer og forklaringer så vi kan blive klogere, mere forstående og rummelige. Når vi kender os selv, kan bede om hjælp, er taknemmelige for det vi har, og lever efter, at det vi giver ud, også bliver det vi modtager, da er vi mest hele mennesker.