"Jeg tog hul på Dorteas seneste bog "Spirituelle Øvelser" midt i en hverdag fuld af stress og sorg.
Bogens ro og visdom gjorde mig godt. Jeg følte mig i kompetente og erfarne hænder, og blev stille og roligt mindet om al den hjælp vi som mennesker modtager hvert eneste minut. Bogen er fyldt med livsvisdom, praktiske råd og er gennemsyret af høj etisk bevidsthed. Det er en bog, som mange vil kunne have glæde af at læse og tage frem igen og igen, for der er masser af redskaber i værktøjskassen.