Velkommen til dortea.dk

Her kan du tilmelde dig nyhedsbrevet. Det handler om spiritualitet og det jeg ikke skriver om andre steder. Ved tilmelding får du gratis min meditation: ”Ved havet” som både kan bruges til børn og voksne. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet bekræfter du at have læst og accepteret vores betingelser for udsendelse af nyhedsbreve. Læs vores cookie- og privatlivspolitik her.

dortea.dk

Spirituel Business Coach, Clairvoyant & Forfatter

Sådan får du mere selvtillid

(Fra nyhedbrevet den 18/6 2019)

Mini workshop i 3 dele

Skriv til mig. Jeg vil læse hvert eneste ord du skriver, og besvare så godt jeg kan.

Sådan får du mere selvtillid. 1.del:

Klik på billedet så starter videoen.

10 Comments

  1. Susanne den 19. juni 2019 kl. 20:31

    Hej Dortea. Jeg skrev min historie i går, men jeg kan ikke se den nogen steder, så er den gået igennem mon..?

    • Dortea Uggerhøj den 19. juni 2019 kl. 21:51

      Åhhh nej, Susanne, hvor er din historie?? Den er desværre ikke landet her på siden. Vil du ikke være rar at prøve igen, jeg glæder mig til at læse den. TAK kærligst Dortea. PS. For at undgå spam på siden bliver dit opslag først synligt når vi godkender det, men det er altså desværre slet ikke kommet frem.

    • Lene den 28. juni 2019 kl. 4:00

      Kære Dortea
      Tak for “sparket” til at dele noget af min historie – dette er måske første skridt til en rejse. Du opfordrede til at skrive til dig og det gør jeg så nu ?
      På mors gode dage, husker jeg vi tog en taxa ind til byen, fik handlet i Kvickly og jeg fik som regel en lille ting. Så skulle hun liige have en enkelt på bodega, øv, det blev altid til mere end en og jeg var efterhånden mæt af sodavand. Jeg husker stadig lugten af stedet, smagen af parisertoast med den varme ost, der brændte min hage. Nu var det ikke så hyggeligt mere – mor mor, kan vi ikke snart tage hjem, mor skal vi ikke ringe efter en taxa, jeg kendte nummeret udenad. Det var en af de gode dage.

      De dårlige dage husker jeg flere af – ølflasker, høj musik, højtsnakkende gæster, som kun var på besøg når mor havde øl eller piller til rådighed. Piller fik hun mange af – nogle dage for mange, det var bare et opkald til lægen, så var lageret fyldt igen.

      De dage hvor jeg ikke kunne få kontakt med hende, havde hun taget for mange piller, hun sov hele dagen og jeg fandt efterhånden selv ud af at lave pulverkartofffelmos med ketchup.

      Der var dage hvor hun snakkede om personer som ikke fandtes, kun i hendes verden. Så vidste jeg hun snart blev indlagt.

      Skældud for ting der aldrig var sket. Jeg lærte hurtigt at lyve i skolen, fortalte aldrig de voksne hvad der foregik. Lærerne spurgte hvorfor mor ikke kom til møderne og jeg fandt hurtigt en undskyldning på hendes vegne – en løgn.

      Knus Lene

      • Dortea Uggerhøj den 28. juni 2019 kl. 21:30

        AV den historie gør helt ondt i hjertet, søde Lene. Men sandheden skal jo frem, hvor er det fantastisk du har sat ord på. Ingen tvivl om din historie kan hjælpe andre. Og jeg ved jo du allerede er langt i din healingsproces og allerede har holdt dit første foredrag. Sig endelig til når du har det næste, jeg sidder gerne blandt publikum. Knus Dortea

  2. Susanne den 20. juni 2019 kl. 19:58

    Jeg kender godt min historie…jeg ved godt hvor den startede men ved heldigvis ikke hvor den ender!
    Det hele startede i gymnasiet, som var 3 meget svære år, det var første gang i mit liv hvor jeg tvivlede på mig selv og på om jeg nogensinde ville få en uddannelse. Det hele blev meget nemmere på min videre uddannelse hvor det hele var mere én sporet og jeg kun skulle koncentrere mig om et fag…livet kørte! Kærlighedslivet var heller ikke nemt for mig men så mødte jeg min mand, vi blev gift fik vores første barn…livet kørte for vildt!
    Så døde min far og fra den dag var livet de næste mange år rigtig meget op ad bakke! Vi fik et barn mere og et barn mere (livet kørte faktisk alligevel…) der sker det en dag, det som man som forældre ikke engang tør tænke på, vores yngste barn dør i en drukne ulykke! Livet gør voldsomt ondt… Vi får et barn mere. Efterfølgende har vi 3 år i psykiatrien med vores ældste dreng, jeg går ned med en sygemelding pga belastning og det hele ender i en autisme diagnose – Aspergers.
    Lev dit liv som det er meningen du skal! Jeg ved hvad meningen med mit liv er: jeg er sat i verden for at hjælpe andre!
    Det står klart helt fra jeg er en lille pige hvor min kære farfar bliver ramt af en hjerneblødning. Jeg er tit derhjemme og er den der hjælper ham med alt, genoptræning, i og af tøjet, ind og ud af sengen, spiller kort med ham, går ture med ham i kørestolen. Med årene får min farmor også mere brug for hjælp og jeg er klar. Jo ældre jeg bliver jo mindre tid er der desværre til dem, men de vil altid have en speciel plads i mit hjerte.
    Så med alt det jeg har været igennem så ved jeg der er en mening med det, hvorfor er jeg som jeg er, jeg tror det er en blanding af det hele. Men hvorfor er det så så svært for mig at springe ud i min store drøm! Hvorfor skal jeg kæmpe sådan for at få det til at lykkes, måske har jeg ikke fundet min rette spirituelle hylde endnu eller bare den rette arbejdshylde og derfor skal jeg ikke “slå mig ned” endnu. Måske er jeg mega bange for at min drøm ikke lykkes eller ikke bliver en succes, for hvis den ikke gør det hvad skal jeg så gøre, hvad er meningen så med mit liv!?
    Jeg skal beslutte med mig selv, tør jeg tage chancen med min drøm med risiko for fiasko eller skal jeg lade være, med risiko for at visne i mit nuværende arbejde… det burde være lige til!

    • Dortea Uggerhøj den 20. juni 2019 kl. 21:44

      WOW kæreste Susanne.
      Det er både den vildeste, kærligste og mest rørende historie. Jeg må erkende at jeg blev meget rørt da jeg læste din historie. Hvor er det meget du og din familie har været igennem, og alligevel er du der hvor du drømmer om at hjælpe andre. Det er healing på højeste plan. Der kan vist ikke være nogen tvivl om at du ved, hvad smerte er i flere former. Det at du deler så ærligt fra et kærligt sted må vidne om at dit hjerte meget stort og rummeligt, og du kan give healing og forståelse med din indsigt til mange sjæle. Hvordan føltes det egentligt at dele med mig og de andre der måtte læse med?

      Det gør ikke noget vi hverken kender vejen eller målet, succes er at du går vejen, du går din egen vej, og det føles som du gik med træsko på lige ind i mit hjerte. Bliv ved med at dele de erkendelser du møder, det er der inspirationen ligger.
      Du gør os andre smukke og bløde med dine pelssmykker udenpå, og nu kommer din hjertesmukke historie også til at lande smuk indeni.
      Tak for dig. Kærligst Dortea

      • Susanne den 21. juni 2019 kl. 11:50

        Selv TAK for dig!
        Det føles meget rart og befriende at dele, jeg gemmer mig tit bagved historien. Jeg vil ikke have at folk skal kunne lide mig fordi de har ondt af mig, jeg vil have at de skal kunne lide mig ægte. Jeg har en skarp fornemmelse om folk vil mig eller ej, og derfor er det tit nemmest at gemme historien for dem der ikke kender mig. Men for mig….jeg har lyst til at skrive endnu mere, men jeg aner ikke hvorfor og hvad jeg skulle bruge det til. Måske den dag jeg får den succes i mit arbejdsliv jeg drømmer om kan jeg dele min historie, hele min historie. Det giver nok mest mening der, I don’t know ?

        • Dortea Uggerhøj den 21. juni 2019 kl. 12:30

          Jubler herfra, kære Susanne. Det er præcis som du beskriver, jeg ved det sker. Vi får lyst til at dele mere når vi først får hul på det. Se evt. videoen igen. Herover. Den er opdateret. Tror det giver dig en mening med meningen …. 😉
          Knus Dortea

  3. Christina den 21. juni 2019 kl. 14:58

    Jeg har altid været den stille pige i klassen der altid dagdrømte. Det blev ikke mindre mig, ved at alle italesatte det over for mig. Jeg begyndte at tro så meget på det, at jeg gik ind i nye situationer med en bevidsthed om, at jeg var hende den stille der ikke kunne holde fokus på andre mennesker. Jeg begyndte i teenageårene at se det som et stort svaghedstegn og undgik derfor nye relationsdannelser, da jeg ikke ville dømmes mere.
    Jeg ved ikke nøjagtig hvor eller hvornår jeg begyndte at blive bevidst om, at denne personlighed kunne ændres eller måske på nogle punkter var helt okay. Det kom stille og roligt men krævede en masse energi, da jeg kommer fra en familie hvor (jeg troede at) man ikke skiller sig ud.
    Min mormor fik konstateret kræft og min verden faldt sammen. Min mormor har altid været mit lys i denne verden. Den mest livsglade og energiske sjæl jeg nogensinde har mødt – og så overtog kræften hende. Det var nogle meget hårde år med sygdommen, hvor jeg søgte efter måder jeg kunne hjælpe hende på. Selvom denne tid var hård var den også meget udviklende for mig. Jeg erkendte at “den stille pige” blot var, og til tider stadig er, stille fordi jeg passer på min energi og har brug for tid alene eller sammen med de få nærmeste hvor jeg kan drømme mig ud i universet og få livet og mine handlinger til at give mening.
    Da min mormor på dødslejet fortalte mig at jeg var hendes stjerne gik det for alvor op for mig, at jeg er på denne jord for at hjælpe andre. Jeg vil gøre min mormor stolt, lade hende leve igennem mig og være en “ledestjerne” for andre der har brug for det.
    Jeg har endnu ikke fundet min rette spirituelle hylde, men jeg prøver mig frem og håber snart at lande et sted som jeg kan udforske dybere. Min historie er for mig helt fantastisk og jeg er så taknemmelig for min familie, som åbenbart godt kan lide at man skiller sig ud. Af hjertet tak til dem og dig Dortea.

    • Dortea Uggerhøj den 22. juni 2019 kl. 11:27

      Kære Christina. TAK. Man kan altså ikke andet end blive rørt når man læser din historie. Åh, det her med at skille sig ud… Vi er alle unikke, så vi kan ikke andet end skille os ud og lytte til vores sjæl når vi er trætte af at være holdt nede. Du har da bare en fantastisk mormor, der jo helt sikkert følger dig med stolthed. Det lyder så smukt når du siger du prøver dig frem, det kender jeg så godt og hvor ville det være trælst om ikke gjorde det. Du er allerede en ledestjerne, du skrev her, du deler med os og din historie stråler af meget mere…
      De kærligst hilsner, jeg glæder mig til at se mere fra dig.
      Dortea

Efterlad en kommentar